Ny på langrend
-nye eventyr ud på fjeldet

Sjusjøen er et af Norges største langrendsområder, så selvfølgelig må jeg få lært at stå på langrend. Jeg har stået på alpin ski i nogle år, men har aldrig prøvet langrendsski.

Første step er en tur til Sport 1 ved Sjusjøen centrum, hvor jeg får gode råd og vejledning til køb af ski og støvler. Jeg bliver anbefalet at starte at gå på langrendski på det flade område ved Sjusjøen skistadion. Det skal vise sig at være et vældig godt råd.
Da den første sne er faldet, går turen straks til skistadion med mine nyindkøbte ski. Jeg går kækt i gang med at gå rundt stadion, jeg har jo været på alpinski, så hvor svært kan det være, her er ingen bakker. Men selvom området er forholdsvis fladt, så er det en stor udfordring for mig. Det er svært at holde balancen og regulere farten, når der kommer lidt fart på skiene.

Hen over de næste par dage får jeg langsomt men sikkert mere styr på skiene og jeg bevæger mig ud på min første tur. Med tasken pakket med kiks og termokande går turen fra Skistadion mod Kroksjøen. Det første stykke møder jeg en del langrendsløbere, de fleste på vej mod Birkebeinerløjpen. Der er både hurtigløbere og de mere rolige motionister. Selvom nogle har fart på og helt styr på teknikken, er der plads til os alle.

Der bliver færre løbere på løjpen, jo længere væk jeg kommer fra skistadion, ofte er jeg helt alene på løjpen. Trækker vejret helt ned i maven, nyder synet ud over de sneklædte træer og fjelde. Jeg stopper op og kan se til Snøvillen og tænker med glæde tilbage til topturen for en måned siden. Turen går roligt videre og jeg når frem til Kroksjøen. Himlen brydes af nogle drager i luften, jeg må tættere på. Søen er fyldt med folk, der står på Kite Skiing hen over den frosne sø. Wauw, det kan man altså også, så mange muligheder i dette vintereldorado. De farverige drager svæver hen over søen og farverne spiller op mod den blå himmel, sikke et flot syn. Det må være det rette sted til en velfortjent pause med kiks og varm te.

Solen står lavt på himlen, jeg må løsrive mig fra synet af de flotte drager. Ved siden af søen er der en fin lille hytte, inde i hytten er der mulighed for at lave bål og grille lidt mad, varme kakao eller en pandekage. Et oplagt sted til en pause på turen, men ikke i dag.
Turen går tilbage mod Sjusjøen Skistadium igen. Skyggerne er lange, månen er stået op og lyset over fjeldet er så smukt med den orange solnedgang i baggrunden. Himlens farver imponerer mig endnu engang, blålige og lyserøde farver spiller sammen og skaber et malerisk billede. Et billede der forandrer sig og skaber nye smukke billeder i takt med, at solen forsvinder. Vel tilbage til min bil pakker jeg skiene sammen, trætheden melder sig – men også glæden over at have fået så meget styr på langrendsskiene, at jeg nu kan tage på længere ture og få smukke og livsbekræftende oplevelser i det sneklædte fjeldlandskab.
 
Den næste tur går ud mod Elgåsen. Jeg kører i bil til Kroksjøen, hvor det er muligt at parkere. Skiene på og afsted ud over det flade stykke ved Kuåsen. Det er endnu en flot dag med sol og blå himmel, solen glimter i sneen og reflektere et hav af små stjerner ud over snelandskabet

Skiene glider afsted, jeg har fået mere fart på og bliver lettere forpustet. Det kræver mere energi at stå på langrend end alpin. Det er super god motion og træning for hele kroppen. Selvom det er mere fysisk krævende, så mærkes det næsten ikke, da den mentale energi og livsglæde flyder ud i kroppen. Blikket vandrer ud over de smukke fjelde med de hvidklædte træer, øjet ser så langt, det kan mod de sneklædte fjelde i baggrunden. Det er et betagende syn.

Efter et stykke vej hvor det går opad, når jeg op til dagens destination Velkoia Elgåsen. Det er et lille serveringssted med salg af chokolade, vafler, pølser samt varme og kolde drikke. Der er åbent i ferieperioder i februar og påsken. Det ser hyggeligt ud, men der er ikke åbent i dag, så jeg finder en bænk, hvor jeg kan sidde et øjeblik og nyde min medbragte te og lidt sødt. Pausen er værdifuld, den giver plads til at tage indtryk ind og mærke taknemmeligheden over de skønne oplevelser i Norge.

Jeg vender hjem ad igen samme vej. Det er nemt og trygt at finde vej, da der er skilte, når løjperne krydser hinanden. Jeg stopper kort op ved et løjpekryds. Der er noget, der bevæger sig ud i horisonten, men det er svært at se, hvad det er. Da det kommer tættere på, kan jeg se, det er en hundeslæde, der er krydser over fjeldet. Måske jeg skal invitere mine forældre ud på hundeslæde, når de kommer for at besøge mig? Det må da være en helt særlig oplevelse.

På køreturen hjem vandrer tankerne – hver eneste tur på Sjusjøen har givet mig lige lidt mere end, hvad jeg har forventet, små finurlige overraskelser så som synet af en hundeslæde eller en helt betagende solnedgang. Sjusjøen kan noget helt særligt.
 
Turen fra Skistadion til Kroksjøen var på ca 8,5 km og tog ca 2,5 timer for en nybegynder som mig. Turen fra Kroksjøen til Egåsen var på knap 8 km og tog ca 2 timer.
Rundt Sjusjøen er der masser af fine langrensløyper både for nybegyndere og øvede. Du kan få mere information på www.skisporet.no, hvor der er opgivet, hvornår løyperne sidst er præpareret og længden på løyperne. Desuden er det beskrevet stigning og højdetab på løyperne, hvilket har været meget hjælpsomt for en nybegynder. Det kan anbefales at købe et fysisk kort hos Sjusjøen Hytteutleie, hvis du gerne vil have et kort med på tur
Hvis du har lyst til at prøve at komme ud på hundeslæde, kan du booke ture hos Sjusjøen Husky Tours

Pennen er ført av Tina Søgaard.